Tietgen Byen er et meget grønt og naturskønt område. Og selvom det er et industrikvarter, gør den flotte beplantning og de smukt anlagte alleer, at hele området er særdeles indbydende.
Odense Kommune har udarbejdet en Grøn Plan, som fortsat sikrer det høje niveau for det grønne miljø i området. Dette har været vigtigt helt fra begyndelsen, og derfor er det lykkedes Odense Kommune at skabe et område, som lever op til moderne virksomheders krav og forventninger til et attraktivt erhvervsområde.